Open Source hvad er det nu for en størrelse ?
I computerens barndom var det i høj grad universiteter og militæret, der brugte computeren.
Softwareudvikling var ikke styret af økonomiske målsætninger eller økonomiske interesser. Det var legitimt, at programmører hjalp hinanden uden at forvente økonomisk gevinst til gengæld. Når en programmør havde lavet et program, var han stolt af sit produkt og forærede gerne kopier af sit program til dem, der var interesseret. Kunne en anden programmør lave forbedringer af programmet, blev det ikke opfattet som upassende at lave forbedringer, tvært imod var det med til at gøre programmet endnu mere attraktivt, så endnu flere forhåbentlig ville kopiere, distribuere og bruge det. Anerkendelse var et vigtig element i den belønning programmøren modtog, når andre brugte hans programmer.
I open source-programmer er kildekoden åben, det betyder, at alle med indsigt i programmering kan læse og forstå programmets kode.
Open source understøtter dermed indsigt, vidensdeling og erfaringsudveksling samt muligheden for at andre kan rette fejl og tilføje forbedringer til programmerne. Da der heller ikke er nogen begrænsning i programmernes anvendelighed, understøttes også brugerens frihed til at vælge program.
Open source-programmer må kopieres, distribueres og anvendes uden begrænsninger. Det tilstræbes også, at grænsefladen til andre programmer bygger på åbne standarder, så brugeren nemt kan udveksle data mellem forskellige programmer og afhængigheden af en enkelt leverandør reduceres.
Både private og offentlige virksomheder bruger open source-programmer. Allerede i 2002 anbefalede Teknologirådet brug af open source, der er penge at spare, samtidig med at en del programmer kræver mindre computer-kraft end traditionelle programmer. For større virksomheder betyder open source mindre leverandørafhængighed, hurtigere fejlrettelse og højere grad af gennemskuelighed.
Forbrugerstyrelsen,Miljøministeriet og en række folkeskoler er eksempler på offentlige virksomheder, der er gået over til open source, også folketinget har fået den avancerede kontorpakke Open Office.
Men hvordan tjener programmørerne penge på deres arbejde, når alle frit kan kopiere deres arbejde? Gode og stabile computerprogrammer er et resultat af mange menneskers arbejde. At kildekoden er åben, gør det muligt for dygtige og kreative programmører at bidrage til, at gode programmer bliver bedre. Samtidig opnår den enkelte programmør anseelse og anerkendelse for sit arbejde, der gør det nemmere at få de gode IT-job eller udføre konsulentarbejde. Det er også legitimt at sælge open source programmer, f. eks. lave en pakke med program, brugervejledning og support.
Takket være kreative programmører, for hvem programmering er en lidenskab samt et programmeringsmiljø, der understøtter udviklingen af gode og stabile programmer, så er det muligt for os brugere at få open sourceprogrammer. Nok er det muligt at få dem gratis, men det er langt mere korrekt at kalde dem for åbne og frie programmer
Open source dominerer ikke markedet, alligevel er det populært, endda så populært at konkurrerende programmer flittigt kopierer mange af de forbedringer og gode ideer, som open source introducerer.Innovativ programudvikling indenfor open source medfører mange nye og kreative faciliteter.
Generelt kan udvikling af hardware og software opfattes som en abstraktionsproces, hvor computeren og dens programmer inddeles i lag. I bunden er alle de fysiske love, som gælder for kredsløb og strøm, ovenpå ligger lag med instruktionssæt, maskinkode, programmeringsmiljøer, systemprogrammer og øverst ligger brugerprogrammerne. På den anden side af maskinens verden sidder brugeren i sin verden med alle sin dagligdags trivialiteter - venter på at kaffen bliver klar, laver indkøbsseddel, husk nu at hente børnene, betaler regninger etc. etc.
Børnepasning og kaffebrygning må brugeren stadig selv håndtere,hvorimod betale regninger, sende en besked til moster Oda, købe ind og lignende opgaver kan computerens programmer udføre. Programmerne er et resultat af omfattende udviklingsarbejde, det er ikke enkeltmandsarbejde, men mange menneskers indsats og bidrag. Fysikere, ingeniører, programmører og mange andre gør det muligt at beherske naturkræfterne, forstå maskinen og udvikle programmer, som udfører både simple og komplekse opgaver.Åbenhed,frihed og mange menneskers indsats er hovedbudskabet i udviklingsstrategien for open sourceprogrammer.En strategi der har skabt betingelser for lidenskabelig programudvikling! Udviklerne kan lide at lave og udbrede kendskabet til gode programmer, de kan slet ikke lade være. Eksempelvis er mange opensource-programmer startet af studerende, de har fordybet sig i kode og instruktioner i et helt usædvanligt omfang, uden udsigt til at kunne berige sig økonomisk. Et andet eksempel er de mange frivillige i opensource-miljøet, de har ikke nødvendigvis teoretisk viden om datalogi, men engagerer sig alligevel og bidrager med betydningsfuld oversættelse, test, support og markedsføring af programmerne. Det betyder ikke, at open source er et specielt filantropisk projekt. Adskillige tjener penge på at sælge,supporte og forbedre open source-programmer. Målet er at lave gode programmer og det forudsætter en proces, hvor engagerede og dygtige udviklere fra hele verdenen deltager, fordi de har noget at bidrage med.
Programudvikling bliver en fascinerende passion, at tæmme og beherske maskinen er målet. At programmerne også er anvendelige, populære og har høj brugertilfredshed, det er motiverende.
GNU/Linux og open source smitter, flere projekter har hentet inspiration fra herfra. Bl.a. Wikipedia som også bygger på åbenhed og frihed. "Wikipedia er en encyklopædi på over 250 sprog, som skrives af frivillige bidragydere fra hele verden.", sådan står der at læse på forsiden af den danske version af wikipedia, her er det muligt i et frit og åbent miljø at bidrage til et fælles opslagsværk/leksikon.
Open source-miljøet omfatter deltagere fra hele verdenen, som engagerer sig i at udvikle og udbrede kendskabet til programmerne. Hvis du har lyst, så kan du også deltage i oversættelsen af GIMP, lave en brugervejledning til Open Office eller bidrage med noget helt tredje. Mange opgaver kan udføres af personer uden IT-uddannelse og de forskellige open source-grupper er åbne for flere engagerede kræfter. At deltage i udvikling og markedsføring af open source signalerer overskud til at reflektere over virkeligheden og overskud til at gøre noget ved det.
Til sidst lige lidt om de forskellige programlicenser....
'Programlicenser beskriver i hvilket omfang, et program må anvendes og om brugeren har adgang til kildekoden.
De mest almindelige licenser er følgende:
GPL (General Public License) og open source - kildekoden er åben og det er muligt at rette og forbedre et program. Programændringer skal frigives under GPL. Programmet kan uden begrænsninger kopieres, distribueres og anvendes af brugeren. Brugeren er ikke afhængig af en enkelt leverandør.
Freeware - kildekoden er ikke åben og programtilpasninger er stort set ikke muligt. Kun maskinkoden er tilgængelig. Programmet må anvendes af brugeren, der oftest er en privat person. Programmet må ikke distribueres og gøres til genstand for handel.
Shareware - kildekoden er ikke åben og programtilpasninger er ikke muligt. Kun maskinkoden er tilgængelig. Programmet må i begrænset omfang anvendes af brugeren, eksempelvis i 30 dage, 15 gange eller udvalgte funktioner. Programmet må ikke distribueres og gøres til genstand for handel.
Proprietære programmer - kildekoden er ikke åben, programtilpasninger er stort set ikke muligt. Kun maskinkoden er tilgængelig. Brugeren er afhængig af, at leverandøren laver opdateringer og rettelser.
Programmet må anvendes af brugeren, mod ekstrabetaling må flere brugere anvende programmet.
Programmet må ikke kopieres, distribueres eller gøres til genstand for handel uden leverandørens accept.
Det var lige en smule om opensource
Sakset andetsteds fra og sammenfattet her
